Sådan sikrer du dig de smukkeste bryllupsbilleder

Selvom en stor del af mit arbejde foregår bag kameraet, kan jeg dog godt skrive under på, hvor meget forberedelse det kræver at få gode bryllupsbilleder i kassen. I det følgende indlæg har jeg samlet en lille håndfuld gode råd, som kan være med til at sikre, at jeres bryllupsbilleder indfanger jeres store dag på bedste vis.

Overvej locations på forhånd

Gode locations er alfa og omega, hvis jeres bryllupsbilleder skal være æstetiske og smukke. Derfor er der god grund til at overveje de fysiske rammer for jeres billeder. Mulighederne er mange – det er dog vigtigt at vælge locations, der kan være med til at afspejle jeres personlighed.

Det kan i øvrigt godt betale sig at søge inspiration hos fotografen. Jeg har taget et utal af bryllupsfotografier igennem mine mange år som fotograf, og derfor vil jeg også altid kunne hjælpe jer med at finde locations som er både romantiske og flotte.

Klargør jeres ønsker for fotografen

Det er naturligvis jer, der er i centrum på jeres bryllupsdag. Af den grund skal billederne også gerne have et personligt og enestående særpræg, som afspejler jer som ægtepar. Selvom jeg besidder stor fototeknisk viden som professionel bryllupsfotograf, er det jeres ønsker om stil og udtryk, som er grundlaget for mit arbejde. Så hold jer endelig ikke tilbage med at fortælle om jeres forventninger til den fotograf, der skal fotografere jer til jeres bryllup.

Husk tidsplanen

Som brudepar er I festens absolutte centrum og derfor er tiden også knap på jeres bryllupsdag. Glem derfor ikke tidsplanen. Som erfaren fotograf hjælper jeg jer gerne med at udarbejde en plan for fotograferingen, som sikrer, at alle jeres ønsker omkring fotografering bliver opfyldt på trods af en stram tidsplan.

Kontakt mig for flere spørgsmål

Hvis du ønsker et uforpligtende tilbud, kan du kontakte Lennard Christiansen, ejer af LCFO2, på tlf. 70 87 08 27 eller ved at benytte kontaktformularen her på hjemmesiden.

Alle fotoopgaver løses | Ring på 25 97 61 51

Studio-adresse

Rugvænget 21 – O, 1th
2630 Taastrup


LCFO2
Søndertoften 180
2630 Taastrup

T: 25976151

CVR: 38401769

Følg mig

Find vej

×

Menu

Ring op

Skriv

Interesseret?

Vil du have et tilbud eller bare vide mere, så udfyld formularen eller ring på 25 97 61 51


Find vej